• Gå direkte til primær navigation
  • Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Vælg InBoligStyling for et bedre boligsalg – effektiv professionel boligstyling ved salg – privat ejendomssalg, ejendomsmægler, projektsalg, prøvebolig mm

InBoligStyling

Professionel boligstyling - Få boligen solgt hurtigere og bedre med nem og effektiv boligstyling

  • Forside
  • Om os
    • Om os
    • Vores historie
    • Referencer
    • Houzz Award 2019
  • Om boligstyling
    • Om boligstyling
    • Se vores boligstyling
    • Optimal boligpræsentation
    • God investering
    • Nemt og effektivt
    • 2023 inspiration
  • Services og priser
    • Vores services
    • Online prisberegner
    • Bestil tilbud
    • Eksempel på Full Styling
    • Eksempel på dLux Styling
  • Kontakt
    • Kontakt
    • Privatlivspolitik og cookies
  • InBoligStyling Blog
  • Møbelsalg
FACEBOOK LINKEDIN
HOUZZ INSTAGRAM

5 tips til salgsklar bolig

InBoligStyling deler 5 effektive tips, der tilsammen giver dig en opskrift på, hvordan du kan øge den oplevede værdi af din bolig. Brug de 5 tips, når du skal sælge din bolig, eller du ønsker en gennemgribende oprydning og styling, som du selv kan få glæde af. Følg de 5 tips og få en boligstyling, der virker!

5 tips til boligstyling ved boligsalg

Sådan får du din bolig solgt!

InBoligStyling giver de 5 bedste tips til boligstyling, der virker ved boligsalg. De er til dig, der vil vide, hvordan du får solgt din bolig hurtigere og bedre.

SPOILER: Du skal gøre boligen klar til salg

Når du annoncerer din bolig til salg på ejendomsmarkedet, gælder det om, at boligen bliver bedst muligt præsenteret overfor køberne.

Et boligsalg kræver tit en ekstraordinær klargøring, for at boligens mest attraktive sider kan blive fuldt ud bemærket i konkurrencen med det store udvalg af andre boliger.

For at sikre, at det er din bolig, der bliver bemærket, kan du følge de 5 tips til boligstyling ved boligsalg. Med vores tips bliver din bolig klar til salg, så du fanger købernes opmærksomhed på en positiv måde. Du undgår at slukke interessen på forhånd, når du har gjort boligen klar til salg. Du kommer købernes forventninger og behov i møde med flotte fotos i boligannonceringen og et optimalt førstehåndsindtryk ved fremvisning. Det kan tilsammen ende med at gøre hele forskellen, så du kan få din bolig godt solgt. Vores 5 tips viser dig vejen:

Stylistens 5 tips til boligstyling ved boligsalg

Første tip af de 5 professionelle tips til boligstyling ved boligsalg er, at du skal byde potentielle købere med orden og ryddelighed alle steder udendørs, så adgangsvejen til din bolig ikke ødelægger de positive forventninger.

Tip 1: Byd velkommen

Førstehåndsindtrykket af en bolig er ofte helt afgørende, når det gælder boligsalg. I nogle tilfælde sker det, at potentielle købere – allerede ved synet af boligen i annoncen – bliver afskrækket, så de ikke vil bruge tid på en fremvisning. Det sker endda, at interesserede ankommer til adressen og drejer om på hælen på grund af de udvendige forhold og helt opgiver at se boligen indefra.

Boligens ydre kan skabe en negativ stemning, uanset køberne er nået hele vejen indendørs i forsøg på at gå videre med sagen. Et dårligt førstehåndsindtryk kan nemlig hænge ved længe og farve oplevelsen hele turen gennem boligens indre.

Misligholdt murværk, manglende orden og vedligehold i en indkørsel, en tilgroet rodet have eller en kedelig og kold opgang, kan give et negativt indtryk. De ydre forhold kan derefter præge vurderingen af alle andre detaljer omkring selve boligen. Både ude og inde kan det betale sig at gøre boligen klar til salg.

Se på din bolig udefra og skab en god velkomst for dem der kommer

Begynd gennemgangen af din bolig ved at se kritisk på, hvordan adgangsvejen præsenterer boligen, når interesserede først ankommer. Find måder, hvorpå du kan gøre oplevelsen bedre.

Ryd op, fej skidtet væk, vask og rengør, slå græs, riv grus osv. Mal om nødvendigt. Tilfør lidt stemning og hygge ved hoveddøren, på en synlig terrasse, trim hæk og buske. En potteplante, et par krukker med årstidens planter vil ofte gøre underværker. En ren måtte foran hoveddøren og god belysning, der virker og skaber stemning i de mørke timer, vil også skabe en indbydende velkomst.

Husk også at klargøre det udvendige  og byd velkommen på samtlige af de udendørs arealer, når du skal have boligen solgt. Dette gælder uanset årstiden, du sælger på.

Tip 2: Skab rummelighed

Har du prøvet at komme ind i et hjem fyldt af ting og sager, der er fyldt ind i enhver krog? Uanset hvor meget orden, der er i de mange sager og uanset, hvor rent hjemmet bliver holdt, så er indtrykket ikke ’rent’. Fremmede besøgende vil ofte føle sig ganske overvældet af oplevelsen af andres personlige ejendele, der kan tage fokus fuldstændigt fra selve boligen, som de kom for at se.

Gennemgå din bolig med kritiske øjne og ryd op

For at gøre din bolig klar til fremvisning, bør du derfor starte med at lave en dybdegående oprydning. Fjern alt overflødigt og foretag en grundig hovedrengøring. I en salgssituation bør du gå et stort skridt dybere i forhold til, hvad du måske ellers betragter som oprydning og rengøring.

Fjern alle personlige ejendele, familiefotografier, papirer og opslag, værktøj og hobbyting mv. Gør indretningen neutral og skab en stemning, der på ligeledes kan fremstå som neutral, men samtidig attraktiv og indbydende.

Brug for eksempel neutrale farver til puder og tæpper ved sofaen, red sengen med nyt og moderne sengetøj/sengetæppe. Tøm hylder, vitrineskabe, åbne opbevaringssteder og efterlad kun illustrative og pæne genstande, der på enkel vis viser funktionsmuligheder og samtidig skaber et flot udtryk og en harmonisk stemning.

Forsøg gerne at skabe en oplevelse af ‘wellness’. Det enkle og indbydende er at foretrække frem for, når indretningen minder for meget om hverdagens mange gøremål og arbejde.

Flere af de 5 professionelle tips til boligstyling ved boligsalg er, handler om, at rydde op, pakke væk og skabe en fornemmelse af renhed, lys og luft. Forsøg at skabe en oplevelse af wellness. Det enkle og indbydende er at foretrække, frem for når indretningen minder for meget om hverdagens mange gøremål og arbejde.

Tip 3: Skab lys og luft alle steder

De fleste foretrækker lyse, luftige, åbne rum, selvom enkelte købere muligvis drømmer om en ’hyggelig hule’. Du kan vælge at sælge rettet mod de få – eller mod det større udsnit af køberne i markedet.

Bring lyset ind, så rummene virker større og mere indbydende. Naturligt lys er altid at foretrække. Farvede eller beskidte ruder, gardiner, der ’æder’ vinduesfladerne mv. vil ikke hjælpe dit boligsalg. Det er vigtigt at placere møbler, så de ikke skygger for lyset. Åbn indretningen op, ved at placere møbler, så naturlige bevægelsesveje ikke blokeres.

I større rum skal du passe på med ikke at møblere ’langs væggene’, hvis det betyder at dine møbler kommer til at stå og ’råbe til hinanden’, med et stort tomt rum i midten. Se eventuelt eksemplerne på vores boligstyling, hvis du mangler inspiration til, hvordan man kan placere møblerne i et rum, og prøv dig så frem.

Luft ud og gør boligen lys og frisk

Luft ud og sørg for, at der ikke findes kilder til dårlig lugt i boligen. Det giver de fleste negative associationer, hvis der lugter af beskidt vasketøj, husdyr, kedelig madlugt, røg mv. Ofte er fremmede langt hurtigere til at opfange sådanne lugte, end dem der bor i det til hverdag. Byder din bolig kun på begrænset lys – eller snævre passager – kan du lysne op med kunstig belysning, fjerne unødige møbler eller skifte ud med mindre og lysere møblement, der får de begrænsede rum til at virke relativt større. Vægge, lofter og gulve kan med fordel også gøres lyse og pæne. Spejle vil kunne reflektere lys og samtidig give en øget rumfornemmelse.

Andre af de 5 professionelle tips til boligstyling ved boligsalg er, fremhæve boligens kvadratmeter og kvaliteter. Lyst og luftigt er bedre end mørkt og overfyldt.

Tip 4: Skab en enkel og indbydende stemning

Vi holder på, at en vis neutralitet er at foretrække i indretningen. Det er dog vigtigt at understrege, at en kølig og upersonlig bolig heller ikke er målet, når boligen skal sælges. Faktisk vil dette kunne skræmme tilsvarende mange købere væk, selvom en sådan stil kan være ganske flot og ligefrem imponerende. På samme måde kan en uordentlig og overfyldt personlig boligstil kunne skræmme mange købere væk.

Mange købere vil have tendens til at vurdere en boligs værdi ud fra, hvordan boligen får dem til at føle. Hygge og varme appellerer til de fleste. Og bliver køberene først forelsket i en boligs stil og fremtoning, vil der lettere kunne ses bort fra forskellige praktiske krav, der måske var formuleret på forhånd.

Der er altså brug for et vist omfang af stemningsskabende genstande, der sammen med møblerne kan danne et harmonisk og attraktivt interiør, som signalerer hygge og varme. Et hurtigt og godt salg vil i de fleste tilfælde kræve, at indretningen appellerer til de fleste købere.

Gør alt enkelt og lækkert i neutral stil med ‘hoteldetaljer’

Interiøret bør være moderne, men stadigvæk kunne appellere bredt. Hold derfor gerne indretningen i en ganske neutral stil. Lad dig for eksempel også gerne inspirere af de dyrere hoteller og deres tricks. De lever også af at skabe en velkommende stemning. Hvad betyder det for eksempel for dig selv at blive budt velkommen af en flot redt seng og et perfekt rengjort badeværelse, der byder på lækre håndklæder og enkle luksus-badeartikler?

I køkken, spisestue eller stueområde kan en ’velkomstbakke’ også skabe en inviterende stemning, hvor du får lyst til at slå dig ned og nyde den gode stemning. Minimér alt synligt indbo, ryd op på reolen, skrivebordet osv. Se eventuelt fotos af vores boligstyling og blive inspireret til, hvordan du kan få ryddet op, forenklet og gjort din bolig flot, indbydende og klar til salg.

Endelig handler alle 5 professionelle tips til boligstyling ved boligsalg om at gøre boligen indbydende. Giv de potentielle købere lyst til at slå sig ned med det samme.

Tip 5: Vis klar anvendelse af alle kvadratmeter

Købere kan ofte have vanskeligt ved at overskue en fremmed boligs kvadratmeter. Hvad er her plads til? Hvordan kan rummene indrettes og anvendes?

Sørg for at alle rum er indrettet til et klart og oplagt formål. For eksempel skal boliger traditionelt have køkken- og spiseområde, stueområde samt værelser og bad. Derudover vil plads til arbejde og opbevaring ofte være værdsat. Tomme rum, og rum, der har flere samtidige funktioner, vil imidlertid kunne forvirre en potentiel køber.

Ved boligsalg er beliggenhed vigtigst af alt, men tag ikke fejl. Der betales i høj grad også for kvadratmeter og disse skal alle have klare anvendelsesmuligheder. Et soveværelse bør ikke samtidig være træningsværelse og kontor, for det kan forvirre. Er her plads nok, siden alt er stuvet sammen? Ét klart almindeligt formål per rum er som udgangspunkt at foretrække. Har du ekstra værelser, vil det for eksempel ofte være en god ide at indrette dem som ekstra soveværelse, for at vise det mulige antal beboere i boligen.

Findes der smalle passager, kroge og mindre usædvanlig små rumstørrelser, er det særligt vigtigt, at vise, at disse kvadratmeter kan gøres anvendelige.

Et værelse med udsigt! Selv mindre rum og smalle passager kan styles, så herlighedsværdien og anvendelsesmulighederne bringes frem og bliver tydelige. En god boligstyling er en vigtig del af den samlede klargøring af en bolig til salg.
Se bredt og realistisk på dit publikum

Sælger du i et særligt boligområde – for eksempel i et dyrere boligområde – kan det af og til være relevant at indrette boligen med tanke for et særligt køberpublikum, som for eksempel singler, par uden børn, familier med behov for at kunne føre en mere repræsentativ livsstil end den gennemsnitlige børnefamilie.

Af og til kan det for eksempel være relevant at indrette et mindre rum til walk-in-closet eller at indrette relativt flere kvadratmeter, så det passer til mere repræsentative formål. Det er altid en god ide at overveje boligens mest sandsynlige køberpublikum og justere indretningen tilsvarende derefter.

Få mere hjælp og flere tips til boligstyling ved boligsalg

Kunne du bruge disse 5 professionelle tips til boligstyling ved boligsalg? Ønsker du hjælp fra vores boligstylist, så tilbyder vi nemme, effektive pakke-løsninger med boligstyling, der virker.

For flere tips, mere viden eller hjælp fra os, kan du læse videre om optimal boligpræsentation, se eksempler på vores boligstyling eller gå direkte til at bestille et uforpligtende tilbud på en boligstyling, der kan hjælpe dig med at få din bolig bedre solgt.

Denne artikel er en let redigeret version af en artikel, der første gang blev offentliggjort af Karina Elm på LinkedIn 26. juni 2019. Se den originale artikel på LinkedIn.

Se mere på InBoligStyling Blog

  • Virker boligstyling?
  • 5 tips til salgsklar bolig
  • Boligsalg eller speeddating?

SE VORES BOLIGSTYLING · InBoligStyling Blog · Tilmeld nyhedsbrev · Like os på FaceBook

Boligstyling og boligsalg

Find selv din pris – 100% uforpligtende

 

Footer

InBoligStyling ApS

Stampevej 17B
2970 Hørsholm
51 14 90 11
info@inboligstyling.dk

Sociale medier

FACEBOOK
INSTAGRAM
LINKEDIN
HOUZZ

Genveje

  • Beregn pris
  • dLux Styling
  • Bestil tilbud
  • Full Styling
  • Kontakt
  • Midi Styling
  • Blog
  • Mini Styling
  • Sitemap

Nyhedsbrev

Tilmeld nyhedsbrev (nyheder inkl. marketing)

Copyright © 2023 – InBoligStyling ApS